Forsikringer tilknyttet pensionsordninger
Der er ofte tilknyttet forsikringer til en pensionsordning, de mest almindelige forsikringer er:
- Tab af erhvervsevne
- Visse kritiske sygdomme
- Sundhedsforsikring
- Ulykkesforsikring
Disse forsikringer dækker så længe der indbetales til pensionsordningen, men stopper indbetalingerne, vil forsikringerne ikke dække efter en periode, i nogle selskaber er denne periode tre måneder, i andre selskaber er perioden 12 måneder. Indbetalingerne kan eksempelvis stoppe, hvis du går på efterløn eller du bliver arbejdsløs.
Hvis du går på efterløn eller du er blevet arbejdsløs, anbefales det, at du kontakter pensionsselskabet i god tid inden det tidspunkt, hvor dækningen stopper for at aftale, om du skal bevare forsikringerne, hvilket normalt kan ske mod betaling. Denne betaling kan normalt ske ved at pensionsselskabet hæver midlerne fra opsparingen.