Pensionering  -  budget for dig som pensionist

Mange kommende pensionister har ikke et særlig godt overblik over, hvordan deres seniorøkonomi kommer til at se ud. Hvis det billede du har af din fremtidige økonomi også er uklart, så er der gode grunde til at få gjort noget ved det. De vigtigste grunde til at få et godt økonomisk overblik er:

• Du får tjekket, om alle dine drømme til seniortilværelsen kan raliseres
• Du kan planlægge den "rigtige" rækkefølge at bruge midlerne i
• Overblikket giver ro i sjælen

Hvis du har såvel livslange som ophørende pensioner, er det en god idé at udarbejde eller få udarbejdet et budget for en længere årrække, f.eks. 20 år.

ØkonomiEksperten tilbyder at skabe et godt overbklik over din seniorøkonomi, et element heri kunne være denne graf, der kan vise de månedlige indtægter og udgifter over en periode på 20 år.

Pensionsindtægter - udgangspunkt PensionsInfo.dk

Et vigtigt element i budgettet er de kommende pensionsindtægter. Disse kan findes i PensionsInfo.dk, oplysningerne er dog baseret på et sæt standard-forudsætninger som sandsynligvis ikke passer til din situation. Regn heller ikke med at pensionsindtægterne bliver helt så høje som det fremgår af PensionsInfo.dk. På et enkelt område kan pensionsindtægterne dog blive højere, det er tilfældet hvis du er berettiget til folkepensionstillæg. I PensionsInfo.dk vil der altid stå 0 kr. ved folkepensionstillægget, fordi man ikke centralt har de nødvendige oplysninger til at afgøre, om den enkelte person er berettiget til folkepensionstillæg.

Pension er kompliceret, så overvej at få uvildig pensionsrådgivning f.eks. af ØkonomiEksperten, der kan gennemgå dine pensionsordninger, sådan at du kan få mere præcise oplysninger om de pensionsindtægter du vil kunne få. En sådan gennemgang vil også kunne afklare, hvilke forhold du skal tage stilling til før du går på pension. Dette kunne f.eks. være:

• Hvor mange år skal din ratepension udbetales over
• Hvilket beregningsprincip skal anvendes ved udbetaling af ratepensionen
• Valg af udbetalingsmetode for ventetillæg ved opsat folkepension
• Hvordan og hvornår skal din kapitalpension udnyttes
• Hvordan og hvornår skal din aldersopsparing udnyttes
• Skal der være ægtefælledækning på din livrente, og hvad betyder det for udbetalingerne
• Skal der være garanti på livrente
• Kunne nogle af dine pensionsordninger med fordel lægges sammen
• Hvilke forsikringselementer er der på din livrente, og skal disse bevares

Du bør være opmærksom på, at en del af disse beslutninger er bindende, de kan altså ikke tages om senere.

Såfremt du går på efterløn eller tidlig pension skal indtægterne herfra fastlægges og indregnes i budgettet. Hvis du har betalt til efterlønsordningen men ikke udnytter den, skal den skattefrie præmie beregnes og indlægges i budgettet.
Arbejdet med indtægterne vil også omfatte en beregning af, om du får dele eller hele grundbeløbet i folkepension og om du bliver berettiget til at få et folkepensionstillæg. Ud over pensionsindtægter kan du naturligvis have andre indtægter, som også skal fremgå af budgettet.
Når alle indtægterne er fastlagt skal skatten udregnes, således at indtægt efter skat kan beregnes.

I ovenstående graf er vist et eksempel på, hvordan udviklingen af de samlede pensionsindtægter for et ægtepar kan være.

Udgifter - hvad koster dit seniorliv

Efter et overblik over pensionsindtægterne er turen kommet til udgiftssiden. Her skal leveomkostningerne beregnes baseret på den måde du ønsker at leve på. Kig seniorplanen grundigt igennem så budget og seniorplan kommer til at hænge godt sammen. Ud over leveomkostningerne skal budgettet også indeholde større engangsudgifter, f.eks. større projekter i huset, ny bil, større rejser, hjælp til børn m.m.

Pensionsopsparing - hvor meget bør du spare op

Vi lever længere end man gjorde tidligere, derfor er der behov for en god pensionsopsparing og det er en god idé gennem arbejdslivet løbende at tjekke opsparingen til den tredje alder. Det anbefales at lave et pensionstjek med nogle års mellemrum.

At spare nok op til din pension er lettest, hvis du starter tidligt, rentes rente gør, at tidlig opsparing kan få en afgørende betydning for størrelsen af din pensionsopsparing. Det er naturligvis også vigtigt, at du sørger for at pensionsmidlerne er investeret således at du får et rimeligt afkast. Er der lang tid til du skal pensioneres, kan du godt acceptere investeringer med en vis risiko (naturligvis ikke højere risici end du stadig kan sove om natten). Jo nærmere du kommer det tidspunkt hvor pensionsopsparingen skal bruges, jo lavere risici bør du acceptere. Du bør også være opmærksom på, at omkostningerne ved at forvalte dine investeringer ikke må være for høje.

Da vore bedsteforældre gik på pension var mange nedslidte, nu er situationen anderledes, langt de fleste der skal på pension de kommende år er friske og planlægger et aktivt seniorliv, ofte med større oplevelser f.eks. i form af rejser. Du har givetvis et billede af, hvordan din seniortilværelse skal være de første 10-15 år, og dermed kan du også estimere, hvor store udgifter du bør regne med, dels i form af leveomkostninger, dels i form af udgifter til de store oplevelser og større anskaffelser.

Opsparing til seniortilværelsen kan ske via pensionsordninger (livslange pensioner, ratepensioner og aldersopsparinger), eller det kan ske i frie midler. Er du selvstændig kan opsparingen også ske i din virksomhed. Endelig kan du forberede din seniortilværelse ved at nedbringe din gæld, f.eks. i din bolig, således at du kan bo billigt når du går på pension. Det vil normalt være en god idé at gøre flere af de nævnte ting for dermed at opnå en god fleksibilitet.
Hvor stor opsparingen skal være, er et vigtigt men vanskeligt spørgsmål (bl.a. fordi vi ikke ved hvor længe vi lever). Nogle benytter en tommelfingerregel der siger, at hvis du og din arbejdsgiver tilsammen indbetaler 12-18% af din løn til pensionsordninger, vil opsparingen være tilstrækkelig.

Når der kigges på seniorøkonomi, er din bolig vigtig. Først og fremmest bør du tage stilling til, om den bolig du har, også skal være din bolig i den tredje alder. Derefter bør du vurdere, hvad din pensionistbolig vil koste - og være opmærksom på, at jo lavere gæld du har i boligen, jo mere luft får du i budgettet. Eller med andre ord, jo mere du afdrager på din gæld medens du er erhvervsaktiv, jo lettere bliver det at få din pension til at række.

Ud over opsparing i pensionsordninger og afdrag på gæld er der også den mulighed at spare op i frie midler. Med en vis portion frie midler kan du opnå en god fleksibilitet som pensionist.

Hvor store skal pensionsindtægterne være for at man kan opretholde en uændret levestandard i den tredje alder. Normalt vil det række med pensionsindtægter på 80-85% af det, man havde i arbejdslivet. Dette skyldes, at en del udgifter falder bort, det er f.eks. udgifter til a-kasse og fagforening samt transport til og fra arbejde, skatten bliver også mindre, måske betalte du topskat før og kommer som pensionist under topskattegrænsen. Pensionister betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag, hvilket også er med til at gøre den samlede skat mindre.

Hvor stor bør din pensionsopaparing så være. Spørgsmålet besvares bedst ved at udarbejde en konkret beregning.
En sådan beregning vil normalt indeholde følgende elementer:

1. Depotværdien af dine pensionsordninger
2. Opsparingen fra nu til du går på pension
3. Estimeret realrente minus PAL-skat fra nu til du går på pension
4. Beregning af dine samlede årlige udgifter som pensionist, betragt også skat som en udgift
5. Beregn hvor stor din folkepension og ATP bliver
6. Forskellen mellem 4 og 5 er de udgifter din pensionsopsparing skal dække
7. Hvor mange år forventer du at få som pensionist (det kunne f.eks. være 25 år)
8. Nødvendig pensionsopsparing bliver resultatet fra punkt 6 gange 25 år
9. Resultatet fra punkt 8 reduceres med den realrente minus PAL-skat der kan opnås i pensionisttiden

 ØkonomiEksperten tilbyder uvildig pensionsrådgivning og du kan derigennem få afklaret om din pensionsopsparing er på rette niveau.

Her kan du læse om rådgivningspakker og priser

Pensionsopsparing - hvor mange år rækker opsparingen

Det normale er, at lige før man går på pension er det tidspunkt i livet, hvor ens formue er størst. I seniortilværelsen er det ofte sådan, at man ud over at bruge

pensionsindtægterne også løbende bruger lidt af formuen. Det er vigtigt, at du får et billede af, hvordan dette ser ud for dig. Derfor bør du skaffe dig et overblik over den del af din formue, som er eller forholdsvis let kan konverteres til likvide midler. Ud fra de likvide midler du har nu, de pensionsindtægter du får og de udgifter du vil have, kan udviklingen i de likvide midler beregnes. Eller udtrykt på en anden måde, det beregnes hvor mange år du kan leve som du planlægger, før de likvide midler er brugt.

ØkonomiEksperten tilbyder uvildig pensionsrådgivning og har specialiseret sig i at beregne budgettet for kunderne, herunder at beregne og skabe de grafer der er vist ovenfor. Der kan være betydelige gevinster ved at få planlagt overgangen på en optimal måde.

I ovenstående graf er vist et typisk forløb, hvor dette ægtepar bruger lidt af likviderne i de fleste år, især efter at ratepensionerne er opbrugte. Det ses dog også, at der er plads til at bruge af formuen, så i dette eksempel er der ingen økonomiske problemer i de 20 år pensionsanalysen dækker.

 Grafens likvide midler omfatter:

• Frie midler (bankindeståender)
• Værdipapir depoter
• Kapitalpensioner efter afgift til staten
• Aldersopsparinger

Derimod medregnes ikke friværdi i hus, denne værdi kan dog være en buffer, sådan at hele eller dele af friværdien på et tidspunkt kan konverteres til likvide midler enten ved hjælp af et nedsparingslån eller ved salg af huset.

Bag de viste grafer ligger beregninger for såvel pensionsindtægter, udgifter som udviklingen i de likvide midler. Nedenfor er vist, hvordan en sådan beregning kan være opbygget.