Efterløn - en god mulighed for nogle
Efterlønsordningen er en blanding af en forsikringsordning og en universel velfærdsydelse. Folketinget har reformeret efterlønsordningen flere gange gennem de seneste år, formålet har været at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Reformerne har medført at efterlønsordningen ikke er særlig attraktiv for borgere med gode pensionsordninger, medens efterlønsordningen stadig kan være attraktiv for personer med begrænsede opsparinger på pensionsordninger. Skulle du tilhøre den gruppe borgere, hvor efterlønsordningen stadig er attraktiv, vil du også opleve en fleksibel ordning der bl.a. omfatter en mulighed for delvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Efterløn - en stor beslutning
Det er en stor beslutning at gå på efterløn, og når du først har taget beslutningen kan det være vanskeligt at ændre. Det er derfor vigtigt, at du grundigt overvejer situationen inden du beslutter dig. Overvejelserne bør omfatte de store forandringer i dit liv, og ikke mindst om din opsparing er stor nok til, at du kan realisere de drømme du har for dit liv efter arbejdslivet.
ØkonomiEksperten.dk tilbyder uvildig pensionsrådgivning herunder at beregne, hvordan din økonomi kommer til at se ud i årene fra du går på efterløn samt årene, når folkepensionen og dine private pensioner afløser din efterløn. Beregningerne omfatter fastlæggelse af efterløn og folkepension og den skat du skal betale. Jeg diskuterer også gerne de store ændringer i livet, som overgang til pension eller efterløn medfører, og hvordan ændringerne kan håndteres, således at du får en indholsdrig og positiv seniortilværelse.
Nedenfor finder du en summarisk beskrivelse af efterlønsordningen.
Efterlønsordningen generelt
Efterlønsordningen er en fleksibel seniorordning - fleksibel på den måde, at du delvist eller helt kan trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Hvis du har betalt til ordningen og i øvrigt opfylder alle kravene, kan du få efterløn i tre et halvt til fire år, afhængigt af hvornår du er født. Om du kan få efterløn og hvornår, kan du få oplyst hos din a-kasse, vær opmærksom på at reglerne er forskellige, afhængigt af hvilket år du er født.
Retten til efterløn ophører den måned, hvor du når folkepensionsalderen.
Efterlønsbevis - hvornår bliver det udstedt
På det tidspunkt hvor du når efterlønsalderen, kan du få udstedt et efterlønsbevis. Selv om du ikke planlægger at gå på efterløn, er det vigtigt, at du får efterlønsbeviset, fordi det senere giver dig en række fordele. Med et efterlønsbevis skal du f.eks. ikke længere betale efterlønsbidrag. Normalt vil din a-kasse automatisk udstede efterlønsbeviset til dig, når du opfylder betingelserne.
Skattefri efterlønspræmie, hvordan optjenes denne
Ved at vente eller helt undlade at gå på efterløn kan du blive berettiget til en skattefri efterlønspræmie. Det gælder uanset om du er lønmodtager, eller om du har selvstændig virksomhed. Hvis du har fået et efterlønsbevis og efterfølgende opfylder udskydelsesreglen, kan du begynde at optjene skattefri efterlønspræmie. Man skal arbejde 481 timer for at optjene en præmieportion. Hver præmieportion udgør 15.870 kr. for fuldtidsforsikrede (sats for 2026), og der kan maksimalt udbetales 12 præmieportioner, d.v.s i alt 190.440 kr.
Arbejder man på deltid og modtager supplerende efterløn, er der også mulighed for at optjene timer til den skattefri efterlønspræmie.
Er du født efter den 30. juni 1959, er efterlønsperioden 3 år. Her er der ingen udskydelsesregel, d.v.s. at hvis du fortsætter med at arbejde, starter optjeningen af den skattefri præmie så snart du er berettiget til efterløn. Den skattefri efterlønspræmie udbetales i måneden efter, du har nået folkepensionsalderen. Hos din a-kasse kan du få en formular, du skal udfylde for at få efterlønspræmien udbetalt.
Efterløn - hvordan ansøger du
Du skal ansøge om at få efterløn. Det er derfor vigtigt at du i god tid inden du ønsker at få efterløn, indsender en skriftlig ansøgning til din a-kasse. A-kassen undersøger, om du opfylder alle betingelserne for at få efterløn og de vil beregne, hvor stor din efterløn bliver.
Efterløn - modregning for pensioner og andre indtægter
Meget få kan få det fulde beløb i efterløn. Pensioner og indtægter fra arbejde vil i et vist omfang blive modregnet i din efterløn
Følgende indtægter modregnes i din efterløn:
- Løn
- Fratrædelsesgodtgørelse
- Feriegodtgørelse og løn under ferie
- Indtægter fra borgerlige ombud
- Bestyrelseshonorarer
- Pensioner (dog ikke ATP)
- LD
Modregning af pension afhænger i øvrigt af, hvilken form for pension du har, hvornår du er født og om udskydelsesreglen er opfyldt.
Efterløn - hvor meget kan du få
Beregningen af din efterløn kan foretages af din a-kasse.
Du kan også få uvildig pensionsrådgivning hos ØkonomiEksperten.dk og i den forbindelse få beregne din efterløn, dette vil eventuelt kunne kombineres med en fuld beregning af dine samlede pensionsudbetalinger og din skat. Jeg anbefaler, at der udarbejdes en beregning af pensionsindtægterne efter skat for de første 20 år for at kunne afgøre, hvornår udbetalingen fra de forskellige pensionsordninger bør starte. Tidspunktet for, hvornår f.eks. ratepensioner udløber er også vigtigt at være opmærksom på. Et godt økonomisk overblik giver dig en idé om, hvilke drømme du kan realisere. Det kan i øvrigt give dig ro i sjælen, så du kan beskæftige dig med det der betyder mest for dig.
Tidlig pension - et alternativ til efterløn
Hvis du har haft et langt og hårdt arbejdsliv som lønmodtager eller selvstændig, kan ordningen Tidlig pension være en mulighed. Hvis du i stedet for at gå på efterløn vælger at få tidlig pension, kan du få tilbagebetalt de indbetalte efterlønsbidrag, der skal i denne forbindelse betales en afgift til staten på 30%.
Ved beregning af tidlig pension er modregningsreglerne for pensionsopsparinger lempeligere end ved beregning af efterløn.
Seniorpension - tilbagetrækning ved nedsat arbejdsevne
Har du nedsat arbejdsevne på grund af sygdom eller mange års hårdt arbejde, har du mulighed for at få tilkendt seniorpension og dermed forlade arbejdesmarkedet op til 6 år før du når folkepensionsalderen.
Du får ret til seniorpension hvis du opfylder følgende betingelser:
- Din arbejdsevne er 15 timer om ugen eller mindre
- Du har haft mange års tilknytning til arbejdsmarkedet (20-25 år med en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer)
- Der er maksimalt 6 år til du kan få folkepension
Seniorpensionsordningen administreres af en selvstændig myndighed under ATP og det er denne myndighed, der kan tilkende seneiorpension.
Seniorpension erstattede fra den 1. januar 2020 seniorførtidspensionsordningen.
Fleksydelse i stedet for efterløn
Hvis du har haft et fleksjob og du fratræder før du når folkepensionsalderen, er du måske berettiget til fleksydelse.
Beregningen af fleksydelsen sker efter samme regler som beregningen af efterløn. Fleksydelsen administreres af Udbetaling Danmark.
Forsikringsdækninger der kan bortfalde
Ved overgang til efterløn vil de forsikringer, der er tilknyttet dine pensionsordninger sandsynligvis bortfalde.
Efterlønsordningen er kompliceret og mange forhold styres af hvilket år du er født, så vær opmærksom på at reglerne kan være anderledes for dig end for din kollega, simpelthen fordi I måske ikke er født det samme år.
Husk også at ovenstående beskrivelse af efterlønsordningen er summarisk og overvej uvildig pensionsrådgivning hos ØkonomiEksperten.
Her kan du læse om rådgivningspakker og priser
Her kan du læse mere om ØkonomiEksperten.dk