Uvildig pensionsrådgivning

Få en konkret beregning af din økonomi de kommende 20 år (år for år) og få svar på, hvornår du kan gå på pension

Overgangen fra arbejdsmarkedet til pension medfører sandsynligvis ændringer i din økonomi.

Jeg har specialiseret mig i at beregne, hvordan din senior-økonomi bliver, og jeg hjælper med at besvare de spørgsmål, du har i årene op til overgangen.

Det kunne f.eks. være nogle af følgende spørgsmål:

  • Hvad kan du få i folkepension og ATP
  • Hvordan vil din "Likvide Buffer" udvikle sig over de kommende 20 år
  • Kan du få efterløn
  • Kan du få Tidlig Pension (Arne Pension)
  • Skal du vælge efterløn eller Tidlig Pension
  • Hvordan sparer du bedst op i perioden indtil du forlader arbejdsmarkedet
  • Hvilke beslutninger skal tages før start af udbetaling af dine private pensioner
  • Hvad skal du betale i skat som pensionist
  • I hvilken rækkefølge bør du bruge dine midler (pensionsordninger, frie midler, friværdi i ejerbolig m.m.)
  • Hvordan ville en god nedsparingsplan se ud for dig
  • Bør du belåne noget af friværdien i din bolig, inden du går på pension
  • Ved ægtepar: Hvordan vil senior-økonomien være for den længstlevende

Disse spørgsmål er eksempler. Hvis du ønsker uvildig pensionsrådgivning, vil rådgivningen naturligvis tage udgangspunkt i netop din situation og de spørgsmål, der er relevante for dig.

Book en gratis afklarende samtale

Har du nogle af de nævnte spørgsmål, så lad os drøfte din situation — måske er der basis for en aftale om uvildig pensionsrådgivning.

Link til: "Kontaktformular"

 

Uvildig pensionsrådgiver

 

 

Hvem er jeg (ØkonomiEksperten)

Jeg hedder Ulrik Rasmussen. Jeg er økonom og har arbejdet med økonomi i hele mit arbejdsliv. I 2012 besluttede jeg at specialisere mig i pension, og jeg har siden hjulpet mange ægtepar og enkeltpersoner med at få et godt økonomisk overblik over tiden efter overgangen fra arbejdsmarkedet. Min hjælp omfatter også en optimering af opsparingen i årene, indtil du forlader arbejdsmarkedet.

Jeg er uvildig og kan derfor fokusere 100 % på de løsninger,  der vil tjene dig bedst.

Link til: "Mere om mine erfaringer"


Hvad siger kunderne 

Godt overblik og forståelse af fremtidig økonomi

Vi havde brug for et overblik over vores økonomiske situation, da min mand gerne ville benytte sig af sin mulighed for at gå på efterløn. Vi bestilte denne opgave hos Ulrik Rasmussen, ØkonomiEksperten.
Få telefonsamtaler, ét møde og en gennemarbejdet rapport gav et nemt og overskueligt overblik over, hvor vi står.
Rolige forklaringer uden en masse fyldord — og en rapport, vi helt sikkert vil bruge de næste 20 år.
Kan absolut anbefales, og selv prisen er billig.
— Hanne

Kompetent og tryg rådgivning

Har haft en rigtig fin oplevelse. Fra første kontakt blev jeg mødt med venlighed og professionel viden. Alt blev forklaret let forståeligt. Mine muligheder blev gennemgået, og der blev fundet en fin løsning til min situation. Jeg kan varmt anbefale ØkonomiEksperten til alle, der søger en troværdig og personlig gennemgang af overgangen til seniorlivet.
— Karina B.

Super god oplevelse

Han har set på vores efterløn, tidlig pension og vores økonomi 20 år frem. Set ting, som vi ikke selv havde tænkt på. Godt arbejde. Behagelig person.
— Poul Lauridsen

 

Rådgivningsforløb

Følgende trin indgår ofte i rådgivningsprocessen

Gratis afklarende samtale

Din henvendelse kan ske via denne hjemmeside eller via telefon. Jeg vil herefter foreslå nogle tidspunkter for en telefonsamtale. Under denne samtale kan du beskrive din situation og dine ønsker til den uvildige pensionsrådgivning. Jeg gennemgår, hvordan rådgivningsprocessen kunne være, og oplyser, hvad mit honorar vil være.
Til slut i samtalen kan du tilkendegive, om du tror, at den uvildige pensionsrådgivning, jeg tilbyder, er det, du har behov for.

Møde om din situation og dine behov

Hvis den gratis afklarende samtale resulterer i en aftale om uvildig pensionsrådgivning, afholdes et nyt møde — fysisk, online via Teams eller telefonisk. På dette møde drøftes din situation og dine behov for rådgivning, denne gang mere detaljeret.
Hvis du er usikker på, hvornår du ønsker eller kan stoppe på arbejdsmarkedet, kan vi aftale, at der udarbejdes beregninger for 2–3 forskellige tidspunkter for overgang til pension.
På mødet gennemgår jeg kort de oplysninger, jeg får brug for, herunder en rapport fra PensionsInfo.dk. Umiddelbart efter mødet modtager du en e-mail, hvor jeg bekræfter, hvad rådgivningen skal omfatte, og hvilke spørgsmål den skal besvare. E-mailen indeholder også en liste over de oplysninger, som vil være nyttige for mig at modtage.

Sikker kommunikation (kryptering)

Da en del af vores kommunikation vil indeholde personfølsomme oplysninger, anbefaler jeg, at e-mails krypteres. Jeg abonnerer på et krypteringsværktøj, hvormed dine e-mails  også kan krypteres (beskrivelse gives undervejs — det er ret enkelt).

Pensionsanalysen udarbejdes

PensionsanalyseNår jeg har modtaget oplysningerne, starter arbejdet med pensionsanalysen. Under dette arbejde kan der dukke spørgsmål op, som vil blive sendt til dig via e-mail.

Der udarbejdes en mappe, som indeholder et overblik over din økonomi år for år de kommende 20 år. Er der aftalt flere scenarier, vises disse, så det er let at sammenligne dem.

Din økonomi beskrives i mappen først ved hjælp af grafer, derefter vises de konkrete tal. Mappen indeholder også svar på dine spørgsmål samt forskellige råd og anbefalinger.

Der kan undervejs opstå behov for at indhente supplerende oplysninger hos et pensionsselskab. Hvis det bliver tilfældet, fremsender jeg en fuldmagtsformular til dig til underskrift.

Afsluttende møde (gennemgang af pensionsanalysen)

Dette møde kan være et fysisk møde eller et online møde over Teams. Den udarbejdede mappe udleveres, og det økonomiske overblik gennemgås og drøftes. Desuden gives svarene på alle dine spørgsmål, og jeg fremlægger og diskuterer de råd, som min analyse af din senior-økonomi har resulteret i.
Hvis der under mødet fremkommer forhold, der skal belyses yderligere, sker det efterfølgende — og når det er gjort, fremsendes en faktura på det aftalte honorar.

Efterløn

Læs om efterlønsbevis, modregningsregler og den skattefri efterlønspræmie — samt om Tidlig Pension (Arne Pension) som muligt alternativ.

Læs mere

Pension

Læs om seniorplan og skabelse af et godt økonomisk overblik før du forlader arbejdsmarkedet for at overgå til folkepension. Læs også om skattefri seniorpræmie og forsikringer tilknyttet pensionsordninger m.m.

Læs mere

Book et møde

Lad os drøfte din situation, og hvordan min rådgivning om pension, efterløn eller tidlig pension kan skabe afklaring og overblik for dig. Det første møde er gratis og uforpligtende — fysisk, telefonisk eller virtuelt.

Kontakt